In-Ear og guitar

By on feb 8, 2015 in Tips og Tricks | 0 comments

In-Ear  - altså de små høretelefoner du placerer inde i øret.

Hvis du skal have glæde af dem, så få fat i nogle formstøbte. Enten dem med 3-4-5-6-7 vejs system, eller også bare formstøbte propper som du kan tilslutte et system.

Fordelene

- din forstærker kan stilles så den ikke generer andre (men hov – bruger du meget feedback skal du selvfølgeligt være i kontakt med den)

- hvis alle bruger in-ears kan man have helt individuelt mix

- lydmanden brokker sig ikke over for høj scenelyd

- du har samme lyd uanset hvor du bevæger dig hen på scenen

- hvis I spiller til clicktrack og evt har for-tællinger på sequence er de helt uunværlige

 

Ulemper

Lad mig med det samme sige at jeg IKKE har det ret godt med in-ears

- for det første lyder en guitarhøjtaler bare 100 gange bedre, når man lytter direkte med ørerne, fremfor gennem en lille bitte membran. Og rummets lyd får man heller ikke med – med mindre man stiller særskilte microfoner op til det. Dette er 110% subjektivt, og der er næsten lige så meget diskussion som mellem PC og Mac brugere – men jeg er ikke ret glad for in-ears til guitar.

Keyboards lyder fedt i in-ear, trommer udemærket, men det ædle intrument, guitaren, burde ikke udsættes for den slags. – Håber du ser smilet mellem linierne :-)

- jeg kan godt lide at lydbilledet ændrer sig naturligt, når man drejer hovedet mod en musiker, eller når man bevæger sig rundt på scenen. Det kan man ikke med in’ears – med mindre selvfølgeligt at man har den type med udvendig microfon placeret på hver prop. Jeg kan ikke huske hvad de hedder, og de er vist ret dyre.

- jeg synes at jeg gang på gang ser at orkestre spiller meget udynamisk, når de bruger in-ears. Selv i en orkestergrav, hvor man ikke bevæger sig rundt

- man er dybt afhængig af det mix man har fået sat op