Lyd i øvelokalet og live

By on feb 8, 2015 in Tips og Tricks | 0 comments

Mange gange har jeg siddet alene og lavet den fede lyd, og når så resten af orkestret kom, kunne jeg overhovedet jeg høre mig selv.

  1. Placering af din forstærker. Det lyder sjældent godt at guitarhøjtaleren spiller lige ind i dit hovede – ENIG! Derfor placerer man sig med ryggen til forstærkeren, som blæser ind i bagsiden af benene. Men det betyder, at dine gode med-musikanter på den anden side af lokalet bliver blæst i hovedet af din forstærker det sikkert spiller for højt, og sikkert har for meget top. Jeg hader selv at forstærkeren spiller lige ind mit hovede, men jeg er meget opmærksom på placeringen i forhold til medmusikanter, og bruger en del tid på at placere, vinkle og dreje forstærkeren så jeg selv får en optimal oplevelse uden at genere andre. – Hermed undskyld til alle jeg har spillet med i mine tidlige år!
  2. Lyden. Når du laver lyd alene har du måske, som de fleste, en tendens til at fylde hele lydbilledet. Altså, en hel det bas, noget, men ikke så meget mellemtone og rigeligt top. Når så trommeslageren har slået lidt på sine bækkener, og bassisten napper al bunden, så kan du ikke høre dig selv. Du skruer op, men uden held, for det er stadig de frekvenser, som allerede er besat af mere kraftfulde instrumenter, du skruer op for. Tippet er mellemtone. Du skærer bedst igennem ved at spille med mere mellemtonem, både i øvelokalet og live, end du umiddelbart selv tror er rigtigt. – Studieindspilning er lidt en anden situation, men alligevel samme grundregel. Der er både en placering i L/R panorering, men også i frekvensområdet fra bund til top at tage hensyn til.